20.-24. maj 2020   l   Start/Resultatlister 2019

100 lokale børn fik et (vådt) afbræk fra skolebøgerne, da de fredag formiddag indviede den nye naturlegeplads hos Helgstrand Academy – og håbede på et glimt af prinsessen

Regnen silede massivt hele formiddagen, og mens de voksne trak ind under træerne eller søgte ly i pavillonerne, ænsede børnene ikke elementernes rasen. 

Over 100 lokale skolebørn var trukket i regntøj og gummistøvler i anledning af, at den nye naturlegeplads hos Helgstrand Academy skulle indvies i forbindelse med det store internationale stævne – Equitour Aalborg.

Og det blev en anderledes dag for eleverne, der går i 0. klasse på Hjallerup Skole og Grindsted Skole.

”De har glædet sig hele ugen. Det er et godt afbræk fra en almindelig dag på skolebænken, og de nyder i den grad, at de kan boltre sig i naturen, fortæller Gitte Christensen, lærer i børnehaveklassen på Hjallerup Skole.

Sikkerhed i højsæde

Den nye naturlegeplads er designet og bygget af multikunstneren Søren Brynjolf og består af et nyt stort klatrestativ, en springbane bygget af pileflet, hopperedskaber og et bålsted med siddepladser.

”Da vi fik invitationen, var vi selvfølgelig nysgerrige efter kvaliteten, fordi sikkerheden er vigtig for os. Men vi er meget imponerede over, hvor lækre materialer, der er brugt, og det er vigtigt for et lokalområde, at der findes nogle gode områder, hvor børnene kan lege i naturen og få en god oplevelse”, siger Gitte Christensen. 

Glimt af en prinsesse

Naturlegepladsen ligger i naturlig forlængelse af den store springbane, hvor nogle af verdens bedste ryttere weekenden igennem konkurrerer, og flere af børnene tog sig en velfortjent legepause i en af de mange Fatboys langs hegnet.

Og det var især en meget særlig person, skoleeleverne spejdede efter.

”Vi fik i morges nys om, at der også var en prinsesse på stævnepladsen, og hende vil de selvfølgelig gerne have et glimt af”, fortæller Gitte Christensen.

Og eleverne har ret, men de spejdede desværre forgæves. Prinsesse Nathalie zu Sayn Wittgenstein er ganske rigtigt på stævnepladsen men ikke i nærheden af springbanen. Hun er nemlig landstræner for senior landsholdet i dressur, som lørdag skal dyste i Nations Cup, og hun befandt sig derfor i den anden ende af stævnepladsen.

Lørdag er naturlegepladsen åben for alle, og der vil bl.a. være musik med Søren Brynjolf, børne-zoo og pony-ridning.

 


Banebygger Bo Bak Andersen er godt tilfreds med niveauet i dagens springklasser og spår Danmark en god chance i Nations Cup lørdag 

Bo Bak Andersen befinder sig ikke selv på springbanen, mens en klasse bliver afviklet. Han er nemlig bange for, at han bliver så optaget af, hvordan han kan optimere den næste klasse, at han glemmer at holde øje og derfor risikerer at gå i vejen for rytterne.

Den nordjyske banebygger befinder sig derfor bag hegnet langs springbanen, hvor han holder nøje øje med, hvordan hest og rytter klarer banen. Og efter den første store stævnedag er Bo Bak Andersen godt tilfreds med niveauet i de fire klasser.

”Jeg synes, der har været et fint niveau hele vejen rundt, og jeg er glad for, at der har været så mange fejlfrie i alle klasserne. Det er god hestevelfærd, og så ser det selvfølgelig smukkere ud, når så mange kan ride banen uden at få ret mange fejl”, siger Bo Bak Andersen.

Tror på dansk sejr

Bo Bak Andersen har dagen igennem især haft sine tanker på lørdagens Nation Cup i springning, og selvom han ikke vil afsløre, hvordan banen kommer til at se ud, vil han gerne sige, at han tror, det danske hold har en fair chance.

”Jeg har set alle de danske ryttere og de heste, de skal ride lørdag, og min vurdering er, at de har en reel vinderchance, men Polen stiller med et stærkt hold. De har redet stærkt og stabilt både i sidste weekend i Drammen og i dag, og jeg tror, de bliver Danmarks hårdeste konkurrent”, siger Bo Bak Andersen.

Gode bunde

Bo Bak Andersen var også manden bag springbanerne ved sidste års Equitour, og efter mange timers springning på både opvarmnings- og showbanen roser han faciliteterne hos Helgstrand Academy.

”Bundene er mere faste end sidste år, og det betyder, at sandet ikke bliver skubbet rundt. Det er en klar forbedring i forhold til sidste år”, siger Bo Bak Andersen, som også har ros til personalet.

”Der er hele tiden 7 – 8 på banen, og hver gang der er det mindste, er de klar med en rive, og det betyder, at der aldrig kommer huller i bunden. Aalestrup Naturefterskole gør et kæmpe arbejde, og det er selvfølgelig en fordel, at de har prøvet det før og ved, hvad de skal gøre”, siger Bo Bak Andersen.

Klar i sidste øjeblik

Fredag er der igen kvalifikationsklasser på programmet, og Bo Bak Andersen kommer ikke til at justere på niveauet. Først under finaleklasserne i Nations Cup, den store Grand Prix og finalen i mellemtur vil han være tilfreds med lidt flere fejl på banen.

”Jeg har selvfølgelig nogle ting, jeg kan lægge ind for at fremprovokere flere fejl, men det er en on-going proces de næste dage, og hvis det er nødvendigt, kan jeg vente med at beslutte mig til sidste øjeblik. Baneskitsen skal først være klar en time før klassen”, fortæller Bo Bak Andersen.  


Pressemeddelelse

 

Uggerhalne den 19. maj 2019

 

Over 100 skolebørn indvier ny legeplads

Børn fra bl.a. Hjallerup Skole indvier fredag helt ny naturlegeplads hos Helgstrand Academy

 

Når Equitour Aalborg i denne uge bliver skudt i gang, kan man naturligvis opleve nogle af verdens bedste spring- og dressurryttere – men weekenden byder på meget mere end ridning i topklasse.

Ambitionen er nemlig at lave et arrangement, der involverer de mennesker, der bor i området, og et af trækplastrene er en helt ny naturlegeplads, som har taget form de seneste uger.

 

”Vi vil gerne lave et arrangement, som involverer de mennesker, der bor i området, og som har lyst til at få en oplevelse i naturen, og vi håber, at legepladsen også efterfølgende vil blive brugt at både familier, institutioner og skoler i lokalområdet”, siger Jens Trabjerg.

 

Leg under åben himmel

Naturlegeplads er designet og bygget af multikunstneren Søren Brynjolf, og fredag bliver legeområdet indviet af lokale skolebørn.

Over 100 børn fra Hjallerup og Grindsted Skole kommer på besøg og skal tilbringe en hel skoledag med leg under åben himmel.

Søren Brynjolf underholder med sit bugtalershow, bagefter skærer han en hest ud i træ med en motorsav, og børnene kan desuden få en tur på en pony, bage snobrød på det store bål eller tage en tur i klatrestativet, på trampolinen eller i girafgyngen.

Legepladsen er selvfølgelig også åben resten af weekenden, hvor der er en masse aktiviteter for børn – bl.a. musik og børnezoo.

 

Pressen er naturligvis velkommen til at komme på besøg på fredag sammen med Hjallerup og Grindsted skole.

 

 




Vi vil gerne bidrage til, at der også kan holdes store internationale stævner i Nordjylland og ikke kun i nærheden af de store byer, lyder det fra Philip Wendelboe, daglig leder af Stutteri Alfarvad, der derfor har valgt at være hovedsponsor af Nations Cup i springning

Det sker ikke ret ofte, at en rytter kan ride ved et stort internationalt stævne i sin egen baghave. Men det er tilfældet for 36-årige Philip Wendelboe. Han er daglig leder af Stutteri Alfarvad, som ligger i den nordjyske by Sæby, og der er flere grunde til, at han er begejstret over at ride ved Equitour Aalborg.

”Det er først og fremmest nogle fantastiske omgivelser og virkelig gode baner. Det oplever man som rytter ikke ret mange steder. Derudover er det positivt, at det er så tæt på. Vi plejer at køre mindst 2 - 3 timer for at komme til stævne, fordi de større stævner normalt bliver afholdt i Aarhus eller på Sjælland”, siger Philip Wendelboe, som er hovedsponsor af Nations Cup i springning, hvor Danmark også stiller med et hold.

”Vi vil gerne vil være med til at vise, at Nordjylland også har noget at byde på, og det kræver, at man bakker op om dem, der står bag arrangementet”, siger Philip Wendelboe.

 

Drømmer om DM

Philip Wendelboe rider selv ved Equitour, og han har allerede været i ilden to gange i Small Tour 1.25 m, og det samme har Christian Petersen, der er ansat som berider ved Stutteri Alfarvad. De har primært unge heste med ved stævnet for at give dem erfaring, men stævnet er også en god lejlighed til at vise stutteriets heste frem. 

”Vi har valgt at skære ned på antallet af salgsheste og i stedet for satse på heste af højere kvalitet, og denne weekend er et godt vindue til at vise vores heste”, siger Philip Wendelboe.

Den nordjyske rytter har redet siden, han var barn, men på grund af arbejde har han holdt en længere pause på 13 år, og det er kun indenfor de seneste 3 år, at han har redet på nuværende niveau.

”Det giver mig en masse erfaring at ride internationalt, hvor banerne er teknisk sværere, end jeg er vant til”, siger Philip Wendelboe, som kun med vanlig nordjysk forsigtighed vil fortælle om sine sportslige ambitioner.

”Jeg vil gerne kunne ride stabilt i klasser på 1.30-1.35 m, og det ville da være sjovt, hvis jeg kunne nå at ride DM, inden jeg bliver alt for gammel”.

 

 

 


I dagens to første springklasser blev det til udenlandsk sejr. Tyrkiske Karaevli og Gotham City PL var klassens hurtigste i tiden 57.82 sek., mens Lisa Ulven og Paris var knap to sekunder langsommere, men det rakte alligevel til en 2. plads. På tredjepladsen var det heldigvis de danske farver, der dominerede, i skikkelse af Tina Lund og Cloi, som var knap et sekund langsommere i tiden 60.47.

I kvalifikationen Equilive 1* Small Tour 1.25 var det hollandske Kessy van Berlo og Fostara, der var hurtigst i tiden 60.98 sek., mens danske Maria Thougaard Nielsen og Elfi Moelholm kom i mål som nummer 2 i tiden 64.22. Tredjepladsen gik til Victor Lica Larsen og Gloria, som kom i mål efter 64.83 sek.

Lørdag er der finale i Small Tour og søndag i Grand Prix.

Resultater: 

1* Small Tour 1.25 m (45 startende)

Kessy van Berlo, Fostara e. Azteca 0 60.98, Holland

Maria Thougaard Nielsen, Effi Moelhol e. Campbell 0 64.22

Victor Lica Larsen, Gloria e. Harley VDL 0 64.83

Visual Art 1* Grand Prix Qualifier 1.35 m (51 startende)

Omer Karaevli og Gotham City PL e. Flou de Muze 0 fejl 57.82 sek., Tyrkiet

Lisa Ulven, Paris e. Armitage 2, 0 fejl 59.65 sek., Norge

Tina Lund, Cloi e. Quirado, 0 fejl 60.47 sek.

Se alle resultater her:

https://online.equipe.com/da/competitions/30745

 


 

De unge danske ryttere klarede sig strålende, da de første Nations Cup klasser i dressur blev afviklet torsdag formiddag. Vejret var med ekvipagerne, da de red ind på den flotte Almased Main Dressage Arena, og dannebrog røg til tops i både pony- junior- og ungrytter klassen.

Thilde Rude Hare, Nathalie Thomassen og Andreas Helgstrand vandt over det tyske hold for ponyer, og de tre ungryttere Sandra Aagaargd Hyrm, Marlene Aborg og Celine Rørbæk snuppede guldet for næsen af Sverige, mens Tyskland vandt bronze. 

De danske juniorer Carmen Grønvold Johannessen, Julia Hammer og Anina Mørch Aas måtte desværre nøjes med en andenplads, mens Norge vandt guld.

Fredag forsætter Nations Cup i de tre alderklasser individuelt, og søndag er der finale.

Resultater fra dagens Nations Cup klasser:

DK Company Pony Nations Cup

Guld: Danmark 147.524

Thilde Rude Hare, Morgensterns Dakar e. FS Don’t Worry Spin, 72.143

Nathalie Thomassen, Lykkehoejs Dream of Dornik e. Melli’s Dornik, 70.905

Alexander yde Helgstrand, Adriano B e. De Angelo B, 75.381

Sølv: Sverige 140.143

Ellen Olsson, Daylight e. Dijon, 68.619

Emilie Berglund Bergåkra, Jarno e. Coelenhagens Purioso, 69.524

My Sandgren, Twenty Two e. Durello Top Drop, 70.619

 

Dressurens Venner Junior Nations Cup

Guld: Norge 142.879

Carmen Grønvold Johannessen, Højgaardens Santos, 71.44

Julia Hammer, Vimogaardens Ricla Donna e. De Noir 3, 68.333

Anina Mørch Aas, Maserati e. Metall, 71.465

Sølv: Danmark 142.480

Amalie Skov Christensen, Sandbbaeks Wonder Hit e. Sandro Hit, 67.677

Alexander Yde Helgstrand, Grevens Sa VA e. Blue Hors Soprano, 71.369

Maria Mejlgaard Jensen, Uno IV e. Olivi, 71.111

Bronze: Sverige 140.303

Ida Persson, Tago e. Larix, 65.303

Ellen Hidgård, Quinello e. Quit Easy, 67.222

Felicia Olafsson, Bellmann e. Hermes, 73.081

 

Helgstrand Denmark Youngrider Nations Cup

Guld: Danmark 144.264

Sandra Aagaard Hyrm, Cavanillas-W e. Florett AS, 68.382

Malene Aborg, Quantico Nexen e. Quaterback, 71.225

Celine Rørbæk Silfen, Romio Hoejris e. Romanov, 73.039

Sølv: Sverige 141.765

Jennifer Lindvall, Bobcat e. Breitling, 64.559

Cecilia Bergåkra Berglund, Primavera e. Don Primera, 70.245

Evelina Söderström, Weihenstephaner e. Warsteiner 946, 71.520

Bronze: Tyskland 138.530

Vivien Koecher, Reine Freude 7 e. Rotspon, 69.216

Lennart Steindl, Dmj Lagoni e. Lauries Crusador XX, 65.833

Joanna Allmelding, Romario 57 e. Romancero H, 69.314

 

Se den samlede resultatlister her:

https://online.equipe.com/da/competitions/30745

 


Kontakt os

Kontakt os for yderligere information eller spørgsmål vedr. stævnet

  • Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov
  • +45 40 25 49 86
  • jt@equitour.dk

Tilmelding til nyhedsbrev

* skal udfyldes