Covid-19 retningslinjer 2020

Covid-19 retningslinjer 2020

På grund af den nuværende situation med Covid-19, skal alle følge de retningslinjer der kommer fra de danske myndigheder, så vi kan sørge for alle forbliver raske.

Hvis du oplever symptomer på covid-19, skal du blive hjemme!

Hvis du får symptomer på covid-19 under eventen, er det vigtigt at du følger disse retningslinjer, så vi kan hjælpe dig og andre bedst muligt

  • Det er vigtigt at du ikke tager fysisk kontakt med andre mennesker.

  • Ring til din læge og derefter til show office, så vi kan få dig i vores isolationsrum. Hvis din læge ikke svarer, kan du ringe til corona linjen på 70200233.

  • Vær særligt opmærksom på hygiejne.

  • Det er vigtigt at samarbejde med de danske myndigheder, så i fællesskab kan få et overblik over situationen.

  • Hvis du har nogen spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til corona linjen på 70200233 eller besøge politiets hjemmeside her.

 

Hvad gør vi hos Equitour Denmark for at sikre dig bedst muligt mod Covid-19

Hos Equitour Denmark tager vi alle forholdsregler, så vi er klar til at modtage alle til et fantastisk stævne fra d. 4. - 6. september.

Hvis du føler nogen symptomer på covid-19, må du ikke tage fysisk kontakt med lægen. Ring altid i forvejen, så vi kan stoppe en evt smittespredning hurtigst muligt

Der er et isolationsrum på stævnepladsen. Altid ring til show office i forvejen.

Vi har opstillet standere med håndsprit over hele stævnepladsen. Brug dem flittigt, og brug dem altid når du skal røre ved overflader.   

Der hænger plakater med guides til at holde den bedste hygiejne, med retningslinjer fra de danske myndigheder. Læs dem grundigt igennem, og brug dem.

Der bliver gjort rent og desinficeret efter hver stævnedag. 

Hvis du føler dig usikker, er der ‘drop in’ testcentre tæt på stævnepladsen. Du er meget velkommen til at snakke med show office hvis du har nogle spørgsmål, eller har brug for hjælp. 

For mere information omkring covid-19 kan du altid gå ind på politiets hjemmeside og læse mere her.

Generelle anbefalinger til forebyggelse af smittespredning

Værnemidler, fx handsker og masker, er ikke i sig selv nok til at forebygge smitte. De skal bruges korrekt og i kombination med korrekt håndhygiejne, rengøring og afstand – ellers kan de give falsk tryghed og selv udgøre en smitterisiko.

Smitte med SARS-CoV-2, herunder fra personer uden symptomer

Smitte sker via dråbe- og kontaktsmitte, dvs. dels via små dråber fra luftvejene, der spredes ved fx hoste/nys, samt ved at inficerede personer rører ved næse/mund og afsætter sekreter i omgivel- serne, der berøres af andre, der selv fører inficeret materiale til luftvejene.

Dråber fra luftvejene falder til jorden indenfor 1-2 meter. Man har ikke kunnet påvise levedygtigt SARS-CoV-2 i luften omkring inficerede personer. Ved procedurer, der genererer aerosoler fra luftvejene (fx sugning med åbent sug), kan virus potentielt holde sig i luften i længere tid, men dette er ikke direkte påvist ved videnskabelige undersøgelser.

Størstedelen af smitte antages at ske fra personer med symptomer ved hoste/nys. Personer inficeret med SARS-CoV-2 kan dog smitte i ca. 48 timer inden de udvikler symptomer, og smitsomheden er størst omkring symptomdebut. I fravær af symptomer som hoste/nys antages smitten primært at ske via kontaktsmitte (fx direkte kontakt og forurening af omgivelserne).

Følgende anbefales generelt i forhold til at forebygge smitte ved afstand og reduceret kontakt:

  • Hold mindst 1 meters afstand mellem personer i det offentlige rum

  • Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbe- smitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, som fx ved besøg på plejecentre, sygehuse, hos personer i øget risiko mv. jfr. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Smitteforebyggelse ved besøg på plejehjem og plejeboliger, aflastningspladser, syge- huse, klinikker mv. samt Anbefalinger til personer i øget risiko.

Eksempler på generelle smitteforebyggende tiltag
Der kan gøres meget for at hindre smitte, allerede inden værnemidler tages i brug. En række for- anstaltninger er af mindst lige så stor vigtighed ved håndtering af alle patienter/borgere:

  • Udfør korrekt håndhygiejne før og efter håndtering af alle patienter/borgere.

  • Vær opmærksom på rengøring på behandlingssteder/institutioner, især af fælles kontakt-punkter (fx dørhåndtag, elevatorknapper og andre steder der berøres af mange forskellige per- soner).
    Husk også personalefaciliteter, fx kontorer, køkkener, omklædningsrum, toiletter.

  • Håndvask med påføring af sæbe i 15-20 sekunder, alternativt håndsprit i 30 sekunder (indgnides indtil huden er tør, kræver synligt rene hænder) eller hudvenlige vådservietter. Sundhedsstyrelsen har lavet video om korrekt håndvask se den her.